LOKAL GULVSPECIALIST I ØSTJYLLAND

Gulvafslibning

Giv nyt liv til dit gulv

Hos Garant Grenaa & Risskov tilbyder vi professionel gulvafslibning i Østjylland med fokus på kvalitet, godt håndværk og et resultat, der holder i mange år.

  • Støvfri slibning
  • Faglig rådgivning
  • Holdbart resultat
  • Glade lokale kunder
  • Gratis besigtigelse
  • Få et tilbud
  • Vi dækker hele Østjylland

Se forskellen

Gulvafslibning før billedeGulvafslibning efter billede

Mere end 20 års erfaring med gulvafslibning

Med mere end 20 års erfaring inden for gulvafslibning og behandling af trægulve har vi den faglige viden, der skal til for at finde den rigtige løsning til det enkelte gulv.

Når du vælger os, får du erfarne fagfolk, personlig og ærlig rådgivning samt en løsning, der er tilpasset både dit trægulv, dit hjem og dine ønsker.

Vi følger hele processen fra den første vurdering af gulvet til den afsluttende overfladebehandling. Undervejs rådgiver vi om behandling, farve og finish, så du får et smukt og slidstærkt gulv, der passer naturligt ind i dit hjem.

Den rigtige behandling til dit gulv

Vi tilbyder fire gennemtænkte efterbehandlinger, så du får et gulv der passer til din hverdag og stil.
Vi bruger kvalitetsporudkter fra Bona for et smukt og slidstærkt resultat. 

Lakeret sildebensparket egetræsgulv

Lak

Meget slidstærk og nem at vedligeholde. Beskytter effektivt mod snavs og væsker.

Olie

Fremhæver træets naturlige struktur og varme. Nemt at pleje og vedligeholde.

Gulv lud olie

Lud

Giver et lyst og nordisk udtryk med flot dybde i træets struktur.

Mat lak

Naturlig overflade med et mat look og en blød, varm fornemmelse.

Sådan
foregår det

w

1. Besigtigelse & rådgivning

Vi kommer forbi, vurderer gulvet og lytter til dine ønsker. Du får ærlig rådgivning om løsning og finish.

2. Slibning & behandling

Vi sliber skånsomt og effektivt med støvfri udstyr og efterbehandler med den løsning, du har valgt.

3. Et flot, holdbart gulv

Du får et smukt, nybehandlet gulv, der er klar til hverdagen med den rigtige pleje fremover.

Eksperten forklarer processen

Et flot gulv handler om mere end selve slibningen. Det kræver erfaring at vurdere gulvet, vælge den rette behandling og skabe et resultat, der passer til både hjemmet og hverdagen.

I videoen fortæller gulvafslibningseksperten Lars Dueholm, hvordan vi hos Garant Grenaa & Risskov arbejder med gulvafslibning og hvorfor faglig rådgivning er en vigtig del af løsningen.

Med mere end 20 års erfaring ved vi, at to gulve sjældent er ens.

Derfor tager vi altid udgangspunkt i dit gulv og dine ønsker, så du får en smuk, slidstærk og holdbar løsning, du bliver glad for i mange år.

Udvalgte resultater

gulvafslibning i køkken

Køkken & alrum

Giv dit køkken og alrum nyt liv med en gulvafslibning, der fjerner slid, ridser og misfarvninger. Den rette efterbehandling giver samtidig en slidstærk overflade, der tåler hverdagens mange aktiviteter.

Stue & ophold

Få træets naturlige udtryk tilbage og fjern synlige ridser, slid og misfarvninger. Gulvafslibning giver rummet et løft og skaber en flot, ensartet overflade.

Trappeopgang

Forny slidte trapper med professionel afslibning. Vi fjerner brugsspor og giver træet en flot, slidstærk overflade, der holder til daglig brug.

Vil du kontaktes med et godt tilbud?

Fortæl os kort om dit gulv og dine ønsker, så hjælper vi dig med at finde den rette løsning. Vi rådgiver gerne om både afslibning, behandling og finish.

 

LOKALE FAGFOLK, DU KAN FÅ FAT PÅ

Vi står for godt håndværk og solide løsninger

Vi er et erfarent team med øje for detaljer og respekt for dit hjem. Vi leverer kvalitet fra start til slut.

Ofte stillede spørgsmål om gulvafslibning

Hvor lang tid tager en gulvafslibning?

Det afhænger af areal og behandling, men en almindelig stue kan ofte klares på cirka en dag.

Er gulvafslibningen støvfri?

Ja. Vi anvender professionelt støvudsugningsudstyr, som opsamler langt størstedelen af slibestøvet direkte under arbejdet. Det betyder væsentligt mindre støv i hjemmet og en langt renere gulvafslibning end ved traditionelle slibemetoder.

Selvom ingen gulvafslibning kan betegnes som 100 % støvfri, sørger vores moderne udstyr for, at støvgenerne holdes på et absolut minimum.

Hvilken behandling skal jeg vælge?

Det afhænger af det ønskede udtryk, hvor meget gulvet bliver udsat for i hverdagen, og hvor meget vedligeholdelse du ønsker.

Vi rådgiver dig gerne om, hvilken behandling der passer bedst til dit gulv og dine ønsker. Du er også altid velkommen til at besøge vores showroom i Risskov, hvor du kan se og mærke de forskellige overfladebehandlinger og få en bedre fornemmelse af forskellene, inden du træffer dit valg.

Kan alle gulve slibes?

Nej, derfor vurderer vi altid først, om der er nok slidlag og giver dig en ærlig konklusion.

Sildebensparket i eg med ultramat lak

Hvad er gulvafslibning?

Gulvafslibning er en renovering, hvor det øverste slidte lag slibes væk med specialmaskiner. Efter slibning påfører vi den ønskede efterbehandling med lak, olie, lud eller sæbe. Behandlingen fjerner ridser, misfarvninger og almindeligt slid, så gulvet igen fremstår ensartet og klar til mange års brug.

Fuldslibning og letslibning

En letslibning kaldes også finslibning eller overfladeslibning og går kun ned i toppen af den eksisterende efterbehandling. En fuldslibning går helt i bund og fjerner både skidt, mærker og slitage. Vil du have en gennemgribende fornyelse eller et farveskift, er fuldslibning som regel den rette løsning.

Hvornår vælge fuldslibning?

Fuldslibning er relevant ved dybe ridser, skjolder, gammel lak eller tydelige brugsspor. Det er også den bedste vej, hvis du vil skifte farve eller skifte til en anden type efterbehandling. Med en fuldslibning får du et ensartet udgangspunkt for et holdbart og flot resultat.

Hvornår er letslibning nok?

Lettslibning passer, når gulvet stadig er pænt, men trænger til en opfriskning. Det kan være ved mindre overfladeridser eller når efterbehandlingen er blevet mat. Metoden er mere skånsom og ofte tilstrækkelig, hvis slidlaget er begrænset.

Vi vurderer gulvet før vi går i gang

Inden arbejdet går i gang, vurderer vi altid gulvets stand og kontrollerer, om der er tilstrækkeligt slidlag til en afslibning. Samtidig vurderer vi, om gulvet har behov for en fuld gulvafslibning, eller om en lettere slibning er tilstrækkelig.

Vi sliber aldrig mere af gulvet end nødvendigt og tager altid udgangspunkt i det enkelte gulv. Er du i tvivl om valget mellem olie, lak, lud eller sæbe, rådgiver vi dig om den løsning, der passer bedst til gulvet, det ønskede udtryk og den daglige brug.

 

Støvfri gulvafslibning

Med Bona Dust Care System opsamles støvet direkte under slibningen, så der er langt mindre støvspredning i hjemmet. Det gør processen renere og mere behagelig, og du slipper for omfattende oprydning bagefter.

 

Typisk tidsforbrug

Tidsforbruget afhænger af gulvets stand, areal og den valgte efterbehandling. Som udgangspunkt kan vi slibe og behandle omkring 40–60 m² trægulv på én arbejdsdag.

Større arealer, meget slidte gulve eller behandlinger, der kræver flere arbejdsgange og længere tørretid, kan tage ekstra tid.

Vi prioriterer altid kvalitet og grundighed, så arbejdet bliver udført korrekt og resultatet både bliver flot og holdbart.

Sådan foregår arbejdet

Inden arbejdet går i gang, vurderer vi altid gulvets stand og kontrollerer, om der er tilstrækkeligt slidlag til en afslibning. Samtidig vurderer vi, om gulvet har behov for en fuld gulvafslibning, eller om en lettere slibning er tilstrækkelig.

Vi sliber aldrig mere af gulvet end nødvendigt og tager altid udgangspunkt i det enkelte gulv. Er du i tvivl om valget mellem olie, lak, lud eller sæbe, rådgiver vi dig om den løsning, der passer bedst til gulvet, det ønskede udtryk og den daglige brug.

Ved en komplet gulvafslibning med lak udfører vi typisk arbejdet i disse trin.

 

Støvfri grov- og finslibning

Gulvet slibes grundigt med professionelle gulvslibemaskiner, så den gamle behandling, ridser, misfarvninger og almindelige brugsspor fjernes. Vores professionelle støvudsugning opsamler langt størstedelen af slibestøvet direkte under arbejdet og sikrer en ren og ensartet overflade, der er klar til behandling.

 

1. lag – Grundlak/primer

Efter slibningen påfører vi en grundlak eller primer, som mætter træets overflade og danner grundlaget for den efterfølgende lakbehandling. Valget af primer tilpasses træsorten og det ønskede udtryk.

 

2. lag – Slidstærk 2K-lak

Når grundlakken er tør, påfører vi det første lag af en professionel, vandbaseret 2-komponent lak. Lakken giver gulvet en stærk og slidstærk beskyttelse og er med til at opbygge den færdige overflade.

 

Mellemslibning

Herefter foretager vi en let mellemslibning. Den fjerner eventuelle fiberrejsninger og små ujævnheder i overfladen, så gulvet bliver glat og behageligt at røre ved.

 

3. Afsluttende lag – 2K-lak

Til sidst påfører vi endnu et lag 2-komponent lak. Det afsluttende lag giver gulvet den færdige overflade og en høj slidstyrke, så det er godt beskyttet mod hverdagens belastninger.

Resultatet er et smukt, ensartet og slidstærkt trægulv, hvor både slibning og overfladebehandling er udført med fokus på kvalitet og holdbarhed.

Gulvbehandling der passer til dit hjem

Valget af behandling betyder meget for udseende, slidstyrke og vedligeholdelse. Nogle foretrækker en varm, naturlig finish, der fremhæver træets struktur, andre vælger en robust overflade til hårdt brug. Vi tilpasser behandlingen efter dine ønsker, gulvtype og rummets brug.

 

Lak, olie, lud eller sæbe?

Lak giver en stærk, slidstærk og rengøringsvenlig overflade, som kræver minimal løbende vedligeholdelse. Lak fås i forskellige glansgrader og udtryk og er et populært valg til både private hjem og gulve med høj belastning.

Olie trænger ned i træet og fremhæver træets naturlige struktur, varme og farvespil. En olieret overflade giver et naturligt udtryk og har samtidig den fordel, at mindre områder ofte kan vedligeholdes og genopfriskes lokalt.

Lud anvendes primært på lyse træsorter og hjælper med at modvirke træets naturlige gulning. Det giver mulighed for at bevare et lyst og nordisk udtryk. Lud er ikke en færdig beskyttelse i sig selv og kombineres derfor med eksempelvis sæbe eller olie.

Sæbe giver gulvet et klassisk, lyst og meget naturligt udtryk, hvor træets struktur og fornemmelse bevares. Til gengæld kræver et sæbebehandlet gulv mere regelmæssig rengøring og pleje for at opbygge og bevare den beskyttende overflade.

Er du i tvivl om, hvilken behandling der passer bedst til dit gulv, hjælper vi gerne med rådgivning. Du kan også besøge vores showroom i Risskov, hvor du kan se og mærke forskellige overfladebehandlinger og opleve forskellene i virkeligheden.

 

Vi hjælper med mere end selve slibningen

Udover gulvafslibning tilbyder vi slibning af dørtrin og trapper samt lakering, olie, lud, sæbe og anden efterbehandling. Ved større boligrenoveringer kan vi også indgå som erfaren samarbejdspartner og trække på vores netværk.

Kvalitetsprodukter med respekt for træet

Et flot og holdbart resultat kræver både godt håndværk og de rigtige produkter. Derfor arbejder vi udelukkende med professionelle kvalitetsprodukter fra blandt andet Bona og Loba – to af de førende producenter inden for behandling og beskyttelse af trægulve.

Med mere end 20 års erfaring ved vi, at ikke alle trægulve skal behandles ens. Vi tager altid udgangspunkt i træsorten, gulvets anvendelse og dine ønsker til udseende, når vi rådgiver om valg af behandling, farve og glans.

På den måde får du ikke bare et flot gulv, men en løsning, hvor behandling og produkter er nøje tilpasset gulvet. Resultatet er en smuk, slidstærk og holdbar overflade, der bevarer træets naturlige karakter og er skabt til mange års brug.

 

Pris for gulvafslibning

Prisen på gulvafslibning afhænger blandt andet af antal m², gulvets stand, den ønskede efterbehandling samt eventuel slibning af dørtrin, trapper og andre detaljer.

Som vejledende pris ligger mange opgaver typisk mellem 200–250 kr. pr. m², afhængigt af gulvet og den valgte behandling. Den endelige pris beregnes altid ud fra den konkrete opgave.

Kontakt os gerne for et gratis og uforpligtende tilbud på gulvafslibning.

 

Lokale gulvløsninger med fokus på kvalitet

Vi prioriterer faglighed, holdbare løsninger og godt håndværk. Uanset om du søger gulvafslibning i Grenaa eller Risskov, møder vi opgaven med samme omhu og rådgivning.

Læs mere om vores gulvløsninger.